Jeg har altid været optaget af farver og billeder. Som 13-årig samlede jeg mig en kasse med farver – pastelkridt, oliekridt og lidt gouachefarver. Jeg tegnede med tusch, blyant og kul. Men oliefarver var en stor og anderledes eksklusiv verden, som lå uden for mulighedernes grænse.
På den måde var jeg meget godt rustet, da jeg kom til skade ved en badeulykke som 15 årig. Jeg blev lam fra brystet og nedefter, med delvis bevægelse af armene, men ikke nogen håndfunktion. Jeg var indlagt til genoptræning i godt et år, og som en del af funktionstræningen i ergoterapien foreslog man mig, at jeg skulle male. Nu fik jeg oliefarver og pensel – og det var stort. Jeg kopierede Van Gogh, der bl.a. udstillede på Louisiana i de år. Med penslen fastspændt på hånden kunne jeg male med hele armen.
Det sætter sine begrænsninger, små lærreder og hjælp til at trykke maling ud, men jeg fandt en måde at udtrykke mig selv på.

Jeg er i dag aktiv kunstmaler og bruger min kørestol som pensel på store lærreder op til 2 x 4 m. Jeg kører ind over lærredet med maling på hjulene og skaber billedet, idet jeg afdækker partier af lærredet, så jeg ikke kører farve ud over det hele.

En kørestol sætter altid spor, hvor den kommer frem, inde som ude. I regnvejr slæber jeg grus og jord med ind og tegner spor på gulvet til mange husmødres fortvivlelse. Udendørs i sand eller sne trækker jeg spor efter mig. Men for mig har det været oplagt, at prøve at se skønheden i det, at bruge kørestolen til at lave store malerier.

Kombinationen af kørestol og maleri er ganske unik. Det er en symbiose af hjælpemiddel og handicap i en skabende proces, som en måde at bruge sit liv på en spændende og kreativ måde.
Med kørestolsteknikken har jeg fundet en måde, hvor der kommer mere bevægelse og dynamik ind i billedet, hvilket passer mit temperament godt.

Jeg har bl.a. solgt store værker til kulturhuset Gjethuset i Frederiksværk og til Halsnæs Kommune.

BAGGRUND
Download en folder Download en folder
| | | |